DR 2, d. 24. august 2008

07.00  Elmers verden
Så er der musik! Kom og vær med i Elmers Verden i dag.

07.00  Morgenhår
07.15  Boblins16:9
07.25  Palle Gris på eventyr16:9
Uretten er sat.

07.50  Tagkammerater 16:9
Uheldig.

08.00  Søndagsfandango
Briller og avis.

08.30  Minisekterne
08.35  Lucky Luke
Kommandøren. Tegnefilm.

09.00  Lovens vogtere16:9
Sammenstød. Tegnefilm.

09.25  Helt sikkert DRUTXT
Electric boogie

09.35  Yu-Gi-Oh!
Duel med skæbnen - Kaiba mod Ishizu, 2:2. Tegnefilm.

10.00  Harold Småsten
Harald har et problem: han rødmer alt for tit, også selv om han ikke har gjort noget galt. Så får han en ven, der ikke er forkølet, men alligevel går rundt og nyser hele tiden. De er bedste venner, indtil de en dag kommer fra hinanden. Men mange år efter....

10.25  Pucca
10.30  Ping Pong16:9
10.55  Bernard16:9
11.40  DR2 Tema: West Side Story og Bernstein
West Side Story fylder 50 og temalørdagen fortæller historien om den revolution, som musicalen blev for måden at lave teater på Broadway . Men det er en historie der går ud over selve musicalen, for den handler om et mangesidet geni, som ville nå hele verden med sit ekstraordinære talent for at kommunikere det, han syntes var det vigtigste i livet: musikken. I oktober 2006 afholdt det berømte Harvard Universitet i Boston et symposium om Leonard Bernstein. DR rejste derover og var med, vi optog de mange foredrag og diskussioner, vi interviewede Bernsteins tre nu voksne børn - og glimt fra disse optagelser vil være den røde tråd i temaaftenen om Bernstein og West Side Story. Tilrettelæggelse: Valdemar Lønsted og Pia Borgwardt. www.dr.dk/dr2tema Temaet er sendt første gang 10.03.07.

11.40  DR2 Tema: West Side Story og Bernstein
11.45  Lenny
Leonard Bernstein var en musikalsk vulkan i tiden hvor massemedierne eksploderede. Han opererede på alle fronter af musikscenen: som en af det 20. århundredes største dirigenter, som komponist af både seriøs og populær musik, som klassisk pianist af høj karat, som underviser af børn, unge, studerende og fjernsynets store publikum. Bernstein døde i 1990, og han forudså med et vist vemod, at han kun ville blive husket for ét enkelt værk: West Side Story.

12.05  Our Dad
Bernsteins tre voksne børn, Jamie Alexander og Nina, fortæller varmt og kærligt om deres far.

12.25  West Side Story
Musicalen, der blev en revolution. Dens livskraft bevidnes af de unge, der var med til opførelsen i Østre Gasværk sidste år, og dens forvandlende kraft dengang på Broadway bevidnes bl.a. af forestillingens første Maria og af den modige producent, som overtog ansvaret, da andre havde givet op.

13.00  Jøden Bernstein
Symposiet på Harvard søgte at spore, hvordan Leonard Bernsteins jødiske opvækst i Boston kom til at påvirke ham som menneske og kunstner. Oboisten Henrik Goldschmidt forklarer, hvordan de jødiske rødder ikke mindst gav Bernstein en stærk og forløsende identifikation, når han tolkede Gustav Mahlers musik.

13.25  Bernsteins musik
Hvad kom før West Side Story, og hvad kom efter? Bernstein ønskede brændende at komponere sideløbende med sin succesombruste dirigentkarriere, men det var hårdt arbejde, og han nåede kun et opus tal på 14.

13.45  En meteor ramte København
En meteor ramte København I 1965 modtog Bernstein Sonnings Musikpris og kvitterede med at forvandle Carl Nielsens 3. symfoni til et veritabelt jordskælv. Violinisten Troels Svendsen var helt ny i Det kgl. Kapel, og musikoplevelsen gav et livsvarigt perspektiv.

14.10  Gudstjeneste i DR Kirken16:9
Månedens præst, Lea Norup, har sin egen menighed fra Harlev-Framlev med i DR Kirken i dag, og fire unge fra konfirmandholdet har en helt speciel opgave i gudstjenesten. De hjælper præsten med at illustrere den gammeltestamentlige læsning fra Salmernes Bog med frosne tableauer, som afspejler stemningen i teksten. "Stilbilleder" kalder de dem, og billedmotivet fortsættes i prædikenen, hvor Lea Norup knytter an til fire fotografier, som viser nogen af de ting, som her i 2008 binder os i vores hverdag på samme måde som den syge ved Betesda Dam var bundet af sin sygdom. www.dr.dk/drkirken

14.55  Naturtid16:9
Randbøl Hede. Naturvejleder og skovfoged Søren Andersen viser rundt i et af Trekantsområdets mest spændende steder - Randbøl Hede. Vi rejser tilbage i tiden og ser, hvordan istiden har formet heden. Vi skal på opdagelse i hedens dyre- og planteliv. Og så følger vi menneskenes spor fra middelalderen helt frem til i dag, hvor mennesket former heden mere end nogensinde før. Tilrettelæggelse: Jens Birkholm. Sendt første gang 23.8.

15.55  Den unge eventyrer16:9
Engelsk historisk drama fra 1972. (Young Winston) Winston Churchill drømmer allerede i en ung alder om en politisk karriere - en ambition han har arvet efter sin far, ministeren Randolph Churchill. Han indser, at en succesfuld militærkarriere kan være et vigtigt springbræt i den retning. Det bringer ham bl.a. til Indien, Sudan og Sydafrika, inden han vender tilbage til England og som 26-årig bliver valgt som konservativt medlem af Underhuset. Winston: Simon Ward. Lord Randolph Churchill: Robert Shaw. Lady Randolph Churchill: Anne Bancroft. Lloyd George: Anthony Hopkins. Manuskript: Carl Foreman efter selvbiografi af Winston Churchill. Instruktion: Richard Attenborough.

18.00  Kulturguiden på DR2
Hver søndag giver DR2 et øjebliksbillede af dansk kultur. Du kan møde forfattere, der er aktuelle med nye bøger og få overblik over hvad du kan opleve i biografen, i teatret og på kunstudstillinger. Vært: Stéphanie Surrugue. www.dr.dk/kulturguiden Sendes også 25.8.

18.30  Det danske Congo-æventyr (1:3)
Koloniseringen af Congo var en af de blodigste, verden har set. Flere hundrede danske søfolk og officerer deltog; det er en historie, vi har glemt. Den unge styrmand Albert Christoffersen var den første - følg med Peter Tygesen i kølvandet på danskerne 2000 km op ad Congofloden. Sendt første gang 8.01.06

19.00  Spise med Price (9:10)16:9
"I Tykt og Tyndt". Brødrene Adam og James Price er gået i køkkenet for at skille fårene fra bukkene. Selv om får og bukke stort set er eneste slags kød, der netop ikke, indgår i dagens hovedret. Den franske landklassiker, "Cassoulet", er nemlig en sand bjergetape ud i alskens kødtilberedninger. James får således lejlighed til at demonstrere, hvordan man confiterer andelår samt vise en hjemmevideo med den tvivlsomme titel "James laver pølser". Uden at gå alt for meget i vejen for brormands heldagsprojekt af en herreret, lykkes det Adam skabe lidt modvægt i form af en række lækre, omend "pjevsede" retter af typen, der først og fremmest ikke koster for meget appetit: en lun salat, en granité og peruviansk "ceviche". www.dr.dk/price Sendt første gang 23.4.08.

19.30  Når sjælen sidder i håret
Danske Jasmin på 3 år skal rejse med sin mor fra København til Sibirien for at besøge sin shaman-troende far og for at følge den lokale tradition for 3-årige: en rituel hårklipning. Vi tager med på den lange rejse fra børnehaven på Nørrebro til stepperne i Sibirien, hvor Jasmin bliver klippet for første gang i sit liv og efterfølgende får en børneopsparing på fire får og en ged med kid. Tilrettelæggelse: Christine Fentz Sendt første gang 7.01.07

20.00  En araber kommer til byen16:9
Ny dansk dokumentarfilm om araberne på Nørrebro. Om identitet, tro og dagligdag i ghettoen. En libanesisk filminstruktør lander i den berygtede københavnske bydel og får til opgave at lukke arabernes døre op. Han tror, at Danmark er et lille smørhul, men finder ud af at der er store problemer under overfladen. I dokumentaren møder vi alle generationer, og kommer tæt på de unge kriminelle drenge, der står i problemer til halsen.

21.00  Spike Lee: Orkanen Katrina (2:4)16:9
Amerikansk domumentarserie fra 2006. (When the Leeves Broke: A Requiem in Four Acts) Den 29. august 2005 ramte orkanen Katrina den amerikanske kystby New Orleans. Orkanen gennembrød dæmningerne, oversvømmede det meste af byen og dræbte mere end tusind indbyggere, der enten havde nægtet at lade sig evakuere eller ikke fik mulighed for det. Den amerikanske filminstruktør, Spike Lee, rejste til New Orleans for at afdække historien om tragedien. Michael Brown viser sig som en katastrofe på posten som øverstansvarlig for det nationale nødberedskab. Hjælpen er klodset håndteret og utilstrækkelig i mængde, og mange undrer sig over, at Michael Brown kunne være så uvidende om situationen på et tidspunkt, hvor orkanen tvang tusinder af desperate New Orleans-borgere til at søge ly i byens domkirke og store sportsstadion, og både Bush-regeringen og præsident Bush selv beskrives som værende chokerende ligeglade i begyndelsen, indtil situationens alvor pressede sig på. 3. del sendes næste søndag.

21.50  Store danskere - Poul Reumert16:9
Poul Reumert var "kongen" af det Kongelige Teater i det 20. århundrede. Han var ven med landets regent, og kendt af alle danskere. Men han havde måttet kæmpe for sit gennembrud. Han arbejdede altid, og ligegyldig hvad der var sket privat, så stod han på scenen. Poul Reumert stillede strenge krav både til sig selv og alle andre. Men i sit tredje og sidste ægteskab med den unge og smukke islænding Anna Borg, viste han en anderledes kærlig side. Poul Reumert havde mange titler, men mest stolt var han når han blev kaldt Islands svigersøn. Tilrettelæggelse: Lone Leegaard. Sendt første gang 21.10.07

22.30  Deadline
Nyheder, baggrund, debat og perspektiv. Vært: Adam Holm. Mere om aftenens program på www.dr.dk/deadline

22.50  Deadline 2. sektion
2.sektion er Deadlines søndagstillæg, hvor Jes Stein Pedersen søger ind til kernen i den aktuelle værdidebat. Sendes også 25.08

23.20  Vejen hjemSurround16:9
Kinesisk prisbelønnet romantisk drama fra 1999. (Wo de fu qin mu qin) Forretningsmanden Yusheng vender hjem til sin landsby i det nordlige Kina for at deltage i sin fars begravelse. Hans mor insisterer på et traditionelt begravelsesoptog, selv om denne skik sjældent bliver fulgt længere. Yusheng tænker tilbage på de historier om sine forældres forlovelsestid, som han hørte som barn. Som ung kom hans far til landsbyen som dens nye lærer. Her forelskede han sig i den smukke, handlekraftige Zhao... Zhang Yimous smukke kærlighedshistorie modtog juryens Grand Prix ved Berlins filmfestival. Zhao Di som ung: Zhang Ziyi. Yusheng Luo: Sun Honglei. Changyu Luo: Zheng Hao. Manuskript: Bao Shi. Instruktion: Zhang Yimou.

00.45  Smagsdommerne
Ugens kunst og kultur sættes på plads af DR2s egne smagsdommere. Vært: Adrian Lloyd Hughes. www.dr.dk/smagsdommerne. Sendt første gang 21.08.

01.25  Godnat

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site